Penisdilemmaet

Jeg er blevet bedt om at medvirke i en penis bog.

For hurtigt? Ups, okay. Vi ta’r den lige en gang til, og lidt langsommere.

Okay, internet. Jeg har et dilemma. Og denne her er lidt vild. Meget vild. En journalist har spurgt mig, om jeg vil medvirke i en af de hersens moderne coffee table books, som kun indeholder billeder. Og denne her skal simpelthen indeholde 250 store, små, stive, slappe, fede, tynde pikkemænd. 

Og journalistens spørgsmål er så: Har jeg lyst til at lade mit lem fotografere til denne fantastiske billedbog?

Jeg ved hvordan du har det. Jeg er også i chok.

Min allerførste tanke, rent umiddelbart, var: Hvad i al-VERDEN skal man bruge sådan et stykke litteratur til?! Og med min anden tanke gik det op for mig, hvad man kunne bruge sådan en bog til. Og den tanke slog jeg hurtigt ud af hovedet igen.

Men hvad kunne overhovedet retfærdiggøre en penisbogs eksistens?

Men så, alligevel, kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvorfor ikke bare gøre det? Det er sgu da sjovt, det er da en udfordring! Det er jo bare et billede af min pik. Først slap. Derefter stiv. Hvad kan gå galt?

Og enhver mand som læser dette indlæg ved udemærket godt, hvad der kan gå galt! Hvad nu hvis jeg kommer til fotograferingen, og… I ved… Ikke kan… Præstere. Altså. Lade miginspirere. FÅ DEN OP OG STÅ, for pokker!! Pinligheden kryber mig op og ned af ryggen ved bare tanken. Og det er ikke at jeg nogensinde har haft problemer i den retning, men det er jo heller ikke fordi jeg ligefrem har fået den fotograferet professionelt før! Hvem ved hvordan “den” vil reagere?

Og så forresten. Hvordan vil folk reagere på sådan en udgivelse? Som princip er deltagere i bogen anonyme, så man ikke ved hvem de er. Men ville jeg kunne holde min kæft? Burde jeg holde min kæft? Det er da alligevel lidt blæret, på sådan en sjovt-og-udfordrende-men-samtidig-provokerende måde. Man kunne vel sige at man var med i den, uden at afsløre hvilken pik var ens egen?

Men så igen. Ville bogen blive brugt til noget fornuftigt, eller ville den bare blive til grinemateriale for præpubescente unge og onani-hungrende penisfans? Og hvis ja. Er der så noget galt i det?

Jeg har hverken afvist eller sagt ja til noget. Jeg tror den skal tænkes igennem. Grundigt. Men internet. Jeg vil gerne vide hvad du synes! Hvad skal jeg gøre?

- Bjørn...

Dagen før brylluppet

Aldrig har jeg nogensinde følt mig mere fordomstraditionel homoseksuel, end da jeg klippede 56 individuelle sommerfugle i inkjet-printbart, støvlillafarvet karton med formålet at blive til kreative, originale og elegante bordkort. Jøsses. Det er dagen før dagen. Brylluppet. Nu skal det ske. Dagen i går var fyldt med "når-vi-det-nu"-nerver, men efter at have bestilt blomster til kirken, betalt for leje af receptionslokaler, købt toastbrød nok til at brødføde en større, Afrikansk landsby og sendt gommen afsted på ikke-forventet polterabend er det begyndt at føles mere rigtigt. Og afslappet. Dagen i dag går med at klippe førnævnte elegante bordkort, smørre tohundrede sandwicher til receptionen og være skuffet over at jeg ikke fik nogen polterabend i denne omgang. Men fair nok, jeg fik så også polterabend da vi blev gift i Big Brother huset. Med tilhørende gæster udefra, to drag queens og glitter nok til at tilfredsstille Jan Lagermand Lundmes behov til nærtværende Eurovision Song Contest i København. Så dét havde nok været svært at konkurrere med under alle omstændigheder. Når jeg nu har hentet min svenske forlover på Hovedbanen er det tilbage til sommerfuglene. Både dem klippet som bordkort og dem i maven. Jeg glæder mig til i morgen. Vi ses.

Nyt, stort Grand Prix projekt i sigte!

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at jeg har et hjerte som banker for Melodi Grand Prix og ikke mindst Eurovision Song Contest. Og rigtigt længe har jeg villet arbejde noget mere med fænomenet og forsøge mig med at formidle nyheder og meninger om DMGP og ESC på en god  og underholdende måde.

Og så kom øjeblikket hvor ESC - for andet år i træk - kommer til min hjemby! Og jeg føler jeg har en unik mulighed for at fortælle historien om dette års begivenhed fra hjemmebane, hvilket jeg mener er en helt unik mulighed.

Derfor lancerer jeg nu en helt ny blog, der, til forskel fra denne som handler om hvad-jeg-nu-føler-for-at-skrive-om, handler udelukkende om Melodi Grand Prix! Den vil foregå på engelsk og vil, udover at fortælle om de overordnede nyhedshistorier, fortælle noget, man ikke kan læse eller se andre steder!

Hvordan foregår sangudvælgelsen fra land til land? Hvem er kunstnerne egentligt?

Hvordan mon B&W Hallerne kommer til at tage sig ud til Grand Prix'et næste år? Hvor pokker skal alle tingene være henne på Refshaleøen (aka. Eurovision Island)?

Og hvad med logoet? Hvordan skal det se ud? Hvad er vores ideer? Og hvad kunne vi lide fra andre år?

Jeg har mange ting i støbeskeen til Eurovision Connect, men fælles for dem er, at jeg vil forsøge at fortælle historierne anderledes og med en anden vinkel - og for det meste med et glimt i øjet!

Vil du være interesseret i at følge bloggen og videoerne? Og hvad vil du høre om, når bloggen snart går live?

KÆMPE KRAMMER

- Bjørn Hannibal...

ESC Pressemøde: Det var szzzki'e sjåvt!

Blev der serveret vodka on the rocks til DR's Eurovision Song Contest pressemøde i dag?!

Jeg siger ikke at det skete - men det ligner det altså! xD

Det ville måske også være en god måde at bløde de jyske Københavner-fjendske journalister til pressemødet! :P

Jeg føler mig også enormt underholdt af den søde, ældre dame som sidder enormt tæt ved bar-bordet!

Om det er vodka eller ej - tanken er da sjov!

Nåh ja! Jeg har en blog!

Det skete i de dage, at Bjørn Hannibal satte sig ned på sin bare bagdel og skrev et blogindlæg.

Og hvorfor nu det? Fordi jeg, som så mange andre uvigtige verdensmennesker, mener at jeg har noget vigtigt at sige! Og med min deltagelse i Big Brother 2013 (som jeg sindenhed gik hen og vandt), har jeg fået en stemme som folk lytter til! Jeg bliver gang på gang forbløffet over dette, men mange følger min færden på Facebook, YouTube og andre sociale medier. Men nogengange er de få linjer og billeder man smider op på disse bare ikke NOK!

Så derfor har jeg oprettet denne skønne blog! Jeg håber I vil nyde den! Jeg håber I vil kommentere på indlæggene. Og jeg håber at I vil sende mig spørgsmål og ideer til indhold.

KÆMPE KRAMMER!

- Bjørn...

Bjørn Hannibal: Derfor er København den rigtige MGP-by!

Billedkilde: http://www.flickr.com/photos/johanbiilmann/

Okay, lad mig først lige få dette ud af mit system:

JAAAAAAAAAERH! København blev værtsby for Eurovisionens Melodi Grand Prix 2014!!!!!

Tak for det. Og for andet år i træk bor jeg i byen som afholder Eurovision Song Contest - sidste år boede jeg i Malmö, Sverige. DET ER FOR FEDT!

Nu hvor det er overstået, her er så mine top 3 grunde til, hvorfor København er det bedste valg som MGP værtsby:

1. Unikke rammer. Ved valget af B&W Hallerne på Refshaleøen har DR valgt en unik lokation, som de både kan tilpasse og præge efter behag, men også som ikke er set før. Det kan dreje showet i en retning som er originalt for Eurovision, og jeg ser meget frem til hvad DR kan byde på andet end korte kjoler, vindmaskiner og glitterkanoner. Slut med store stadium og arenaer - frem med fabrikshallerne!
2. Placeringen. Eller som de mere flamboyante ejendomsmæglere sigere: Location, location, location! Ikke blot er København den rigtige by når man ser på hotelkapacitet, transport og omgivelser, men prøv lige at overvej det: Grand Prix'et indtager en hel ø! Og vi ta'r den lige igen: EN HEL Ø!!! Det synes jeg trods alt er originalt og helt igennem genialt! 
3. Turist-tiltrækning. Prøv at overvej, hvis du stod i Tyrkiet og overvejede en Eurovision-rejse, hvad der lyder bedst: A: En rejse til den jyske hede til en by du aldrig har hørt om, til et sted hvor der ikke er mange interessante steder at udforske i umiddelbar omkreds. Eller B: Hovedstaden København som er prop-bombet med attraktioner i en unik arena med spændende muligheder og masser af mulighed for at udforske og tage til sig. Ja, jeg ved godt hvad der lyder mest tiltrækkende i mit hoved. En ESC-finale i Jylland? Jeg tror bare jeg venter til næste år med at rejse, så...

Det kommer velsagtens ikke som en overraskelse, at mange skuffede Jyllandister synes at "alt forgår i København", og at hovedstaden altid trækker al opmærksomheden. Men lige i dette tilfælde, synes jeg at det er en god ting. Det kan godt være at Dansk Melodi Grand Prix og X-Factor finaler har trukket hen imod jyderne de seneste par år, men Eurovisions Melodi Grand Prix tilhører Djævleøen!

Så tillykke, København! TILLYKKE! Jeg glæder mig til at fejre Grand Prix'et med dig.

..og så glæder jeg mig til at finde ud af, hvor jeg skal flytte hen til næste år!